Birgit Strandby, Bogvægten skriver om bogen:

"Denne bog adskiller sig fra andre børnebøger. Dels på grund af de romantiske, fantasifulde illustrationer der pryder samtlige sider, og dels på grund af historien der omfatter så store emner som savn og sorg, liv og død. Det gør også andre børnebøger, men her ved læseren ikke nødvendigvis, hvornår det handler om liv og hvornår det handler om død..... bogen er en oplevelse og illustrationerne en nydelse."

 

Bogen har fået en god lektørudtalelse fra bibliotekerne. Der står blandt andet: "En fin og følsom fortælling om kærlighed, venskab, liv og død. Flot illustreret med drømmende tegninger med dæmpede farver.....En bog der kan give fine læse- og samtaleoplevelser."

 

Bogen er blevet anmeldt af Pædagogisk Lærings Center, der skriver: "Den smukke tekst står Lissie Lundh for, og illustrationerne har været igennem Frederikke Langes kreative og følsomme hænder.... Og hvordan kan man så tolke denne smukke historie? Har fuglen hentet moderen tilbage fra himlen? Eller er moderen vendt tilbage til pigen godt hjulpet på vej af fuglen? Eller...?

Der er flere mulige tolkningsmuligheder, og dem skal man endelig lege med, men hvorom alting er, så er Pigen Med De Ravgyldne Øjne en smuk historie, som nok vil afstedkomme en masse spørgsmål fra det barn, man læser højt for. Ligesom der vil være masser af vigtige spørgsmål at arbejde med, hvis man bruger billedbogen i undervisningen."

 

 

 

 

Set fra et voksenperspektiv handler min historie om et ensomt barn, der er ved at blive syg af savn efter sin mor. Pigens savn er så voldsomt, at hun fjerner sig fra verden og bliver usynlig. Og i denne tilstand kommer hun ind i et eventyragtigt univers, der, på en poetisk måde, spejler hendes sindstilstand.

Men historien handler også om helbredelse, idet pigen holder op med at være usynlig, da en kvinde, der kunne være hendes adoptivmor, henter hende fra den institution, hvor hun bor.

 

 

En del af helbredelsen er også dette, at hun hjælper en fugl: Selvom hun er syg af savn, har hun alligevel empati over for fuglen. Og det er netop denne empati - denne kærlighed - der rammer hende positivt som en boomerang, idet fuglen gengælder hendes empati med hjælpsomhed.

 

 

Historien er skrevet i en stil, hvor virkelighed og eventyr sommetider overlapper hinanden på en måde, der danner en poetisk virkelighed.

 

Bogen er smukt illustreret af Frederikke Lange, og der er et interview med hende i Information. Det handler om hendes tegninger og om bogen. Det kan læses på dette link.

 

Hanne D Frette giver i Fyens Stiftstidende den 4.12.15 bogen fem stjerner og skriver: "Bogen skiller sig ud i stakken med farvestrålende bøger med pangfarver og tyk, sort penneføring.... bliver ikke skuffet, men får en historie om en pige, der savner sin mor, som hun kun kan huske fra et krøllet foto. Hun erindrer også en duft af roser. Vi får ikke pigens navn at vide, kun navnet på hendes veninde Emma. Netop derfor virker fortællingen ekstra stærk. Bogens illustrationer er som små kunstværker, der gør fortællingen næsten magisk, så man ikke har lyst til at slippe bogen igen."

 

Bogen har også fået en god udtalelse fra bookeater hvor der blandt andet står: "Jeg følte dog, at jeg først for alvor kunne bedømme den, når jeg havde læst den højt, så jeg valgte at læse den for min 10-årige lillesøster. Hun syntes, at billederne var utrolig smukke... Jeg spurgte, hvad hun syntes om historien, da jeg havde læst den færdig, og hun fortalte, at den både gjorde hende glad og ked af det. Jeg er meget enig med hende. Den er rigtig rørende."

 

Janus Neumann skriver i bogbotten: "Pigen med de ravgyldne øjne er ikke bare en fortælling eller en tilfældig billedbog i mængden. Den rækker længere end det.... Grundniveauet er ganske enkelt højt....

Lissie Lundh skriver intenst og nærværende. Det er en kunst i sig selv at kunne beskrive afsavn så enkelt og samtidig så abstrakt. Bogens slutning er mere end åben, og der gives ikke et færdigt svar. Lundh vælger at placere sig i den fantastiske genre i klassisk forstand, hvor vi som læser undres over, hvad der sker. På mange måder bevæger bogen sig på realplanet, men den afdøde fugls besøg og det faktum, at moderens billede forandrer sig, giver læseren mulighed for at bevæge sig i en fantastisk fortælling eller på et mere dybdepsykologisk, tekstnært plan. Begge tilgange giver liv til fortællingen.....

Bogen skal opleves. Den skal læses og kigges i. Der skal ses på, hvordan illustrationer og tekst tilsammen skaber en ikonotekst, der sætter det forladte barn i perspektiv...."