San Damiano - klostret hvor Clara levede.

I bogen prøver jeg at indkredse paradokset i Claras liv: Jo mere hun gjorde sig fattig på jordisk begær, jo mere blev hun fyldt af Guds rigdom, og jeg ser hende som en af de fattige i ånden, Jesus saligpriser.


I en radioudsendelse fortæller jeg om Clara af Assisi. Klik på dette link for at høre udsendelsen.

    

I Biblioteksudtalelsen står: Bogen giver et indtryk af Claras baggrund og samtid og ikke mindst hendes religiøse udvikling og hendes betydning som normbryder og fornyer af klosterlivet for kvinder. Den narrative stil brydes af indskudte kildeuddrag, og forfatteren skriver klart og pædagogisk med enkelte gentagelser, der tydeliggør Claras religiøse ståsted og virke. Bogen afsluttes med et oplæg til studiekredsarbejde …Claras liv er ikke tidligere velbeskrevet på dansk… En overskuelig og let læst lille bog om en ikke særlig kendt helgeninde og mystiker, der valgte at efterleve det evangeliske fattigdomsideal og lagde grunden til den kvindelige gren af franciskanerordenen. Vil bl.a. egne sig som oplæg til studiekredsarbejde.


Der er noget fascinerende ved denne ultimativt åndelige livsform…. Det er en charmerende... lille bog, skriver Kristeligt Dagblad.


En utrolig smuk og letlæst bog ... Den kan anbefales til katolikker og ikke-katolikker, skriver tidsskriftet Ave Maria.



Denne biografi udkom år 2010 og handler om Clara af Assisi (1193 – 1253), der var en af middelalderens store mystikere og det kvindelige modstykke til Frans af Assisi. Hun blev født i en rig adelsfamilie i Assisi, men nægtede at indgå et rigt ægteskab. Som attenårig gav hun sin enorme formue til de fattige, hvorefter hun flygtede ud til Frans af Assisi, der indviede hende til Gud. Bagefter vandrede hun op ad Subasiobjerget, hvor hun boede, indtil hun fandt sin egen religiøse vej: At leve i stilhed, bøn og meditation og i fuldstændig fattigdom, idet hun ville stole ubetinget på det guddommelige forsyn. Clara fik mulighed for at leve dette liv i det lille nedlagte San Damiano kloster, der lå udenfor Assisi. Der kom hurtigt andre kvinder, der ønskede samme livsform som Clara, og hendes orden bredte sig til store dele af Europa – også til Danmark, hvor gaden Klareboderne i det indre København vidner om, at der engang lå et kloster af Claras orden. Den dag i dag findes Claras orden mange steder i verden.

Clara af Assisi er i år 2014 udkommet som e bog i let revideret udgave. Den kan købes i internetboghandlerne, ligesom den kan lånes på biblioteket via eReolen.

Forhandler

Tryk på link

Gyldig

Saxo

6-12-2020

Plusbog

6-12-2020

Bog

6-12-2020

Bogmystik

6-12-2020